RevisorGuide.dk > Revision
og opstart af virksomhed
Revision og opstart af virksomhed
Man kan sagtens starte virksomhed uden at have en revisor med på
sidelinjen, og det er for enkle virksomhedsformer også muligt at styre alt det
regnskabsmæssige selv. Men revisorerne, særligt dem som er
specialiserede i etablering af virksomhed, kan overskue konsekvenserne af de første og
væsentlige valg, man træffer som iværksætter. RevisorGuide.dk har talt med partner
Carsten Collin fra revisionsvirksomheden Ernst & Young om opstart af
virksomhed.
Hos Ernst & Young kommer de fleste nye kunder gennem referencer og personlige kontakter,
der knyttes via kurser og anden kontakt i erhvervslivet.
”I forbindelse med opstart er det vigtigt, at man selv er afklaret omkring
sin forretningsplan. De tidligste diskussioner kan man derfor med fordel tage med sine
venner og familie, for de handler om hvem man er som person og hvilke personlige mål og
midler, man har,” fortæller Carsten Collin. Han er partner hos Ernst & Young, der er et
af de største revisionshuse i verden.
Revisoren starter inden virksomheden etableres
”Det er vanskeligt at rådgive folk, der ikke har et konkret mål eller en forretningsplan,
men når den er på plads, så kan vi tage fat på de første væsentlige opgaver. Først og
fremmest er det vigtigt at finde den optimale virksomhedsopbygning og afklare ejerforhold.
Det kan nemlig blive meget vanskeligt at ændre på et senere tidspunkt. ”
De større revisionshuse har alle eksperter på en række områder, der har med
opstart af virksomhed at gøre. Eksempelvis har nogle brancher særlige momsregler, nogle er
underlagt krav om særlige indberetninger og visse virksomhedstyper skal ifølge loven leve op
til specielle krav om regnskabsaflæggelse. Sådanne specielle regler er afgørende for den
daglige virksomhedsdrift, og det er derfor væsentligt at have procedurerne på plads allerede
inden virksomheden etableres. Ernst & Young har i kraft af sin størrelse også mulighed
for at tilbyde temmelig specialiserede ydelser til opstartende virksomheder. Det kan
eksempelvis være markedsundersøgelser.
Vær på forkant med virksomhedens økonomi
Rent økonomisk kan der også være en række argumenter for at have revisoren med allerede fra
første færd.
Eksempelvis kan en revisor beregne det mest optimale tidspunkt for opstart
af virksomhed, ægtefælles indkomst kan medregnes og forskudsregistrering kan justeres.
Dermed kan virksomheden få et temmelig præcist overblik over sin egen økonomi, og dermed kan
eksempelvis rentebærende skattegæld og gebyrer på for sent indberettet moms undgås.
Næste side: Forskellige
typer af revisorer
Vælg den
rette revisor
Indhent gratis og uforpligtende tilbud fra flere revisorer. Klik
her!
|